Karmann-Mobil by Eura er et mærke, der kun bygger vans. Det ser man tydeligt i deres modeller, der gør meget ud af design og funktionalitet. Det er Davis og Dexter Vans, der vækker opsigt, fordi de er gennemført lækre. Disse vans er til brug hele året, idet de har vinterisolering og bliver leveret med 5 års tæthedsgaranti.
Vognene er bygget på Fiat Ducato med 120 HK motor, men kan fås med 140 og 180 HK. De har samme bredde på 205 cm men har forskellige længder. Ståhøjden inde i vognen er ens - nemlig 1,89 m.
De forskellige modeller giver dig god mulighed for at finde den indretning, der passer dig bedst.
Davis 600 Lifestyle er en van, der giver dig meget plads på en kompakt måde. En 6-meters vogn med 2 enkeltsenge på langs. 4 selepladser. Den er 2,61 m høj.
Dexter produceres i 3 populære modeller, der alle har 4 selepladser og mulighed for opredning til 1 person i siddegruppen:
Dexter 540 er 5,42 m lang og 2,57 m høj. Tværstillet dobbeltseng i bag.
Dexter 580 er 5,99 m lang og 2,57 m høj. Tværstillet dobbeltseng i bag.
Dexter 625 er 6,36 m lang og 2,57 m høj. Den har 2 enkeltsenge på langs i bag.
Brug din van i hverdagen, som weekendbil og som din rullende feriebolig. En van er brugbar i næsten alle situationer, når du er på farten.
I bykørsel er den lettere at køre og parkere end en bredere, længere og højere autocamper. Dog er den også for høj til de fleste P-huse og P-kældre.
En van er fleksibel med god plads til at læsse udstyr ind i takket være de 2 bagdøre. På modeller med enkeltsenge kan disse klappes op, når du skal have store ting med i camperen.
En van er mere rummelig end du tror
Du vil blive overrasket over, hvor meget plads der i grunden er i en van i dens mange skuffer og skabe.
Bagpå kan du have jeres cykler med. De giver jer mobilitet, fede naturoplevelser og en dejlig måde at opleve byer på.
På langs af din van over den store skydedør hænger markisen. Den leverer både skygge og tørvejr, ligesom markisen holder lidt på varmen om aftenen, når det kniber med at gå i seng.
I en van kan I lettere komme rundt ad smalle veje og længere ud i naturen.
Davis 600 med Lifestyle-pakken
Lyder navnet Karmann bekendt, så skyldes det sikkert, at du er stødt på autocampere og vans af dette mærke. Karmann har nemlig fremstillet campere siden 1977.
I 2000 købte Eura Mobil virksomheden, og Karmann-Mobil fortsatte sin produktion som en selvstændig virksomhed i Eura Mobil-gruppen.
Dexter-serien fylder 12 år
Karmann-Mobil rykkede mere offensivt ind på Van-markedet i 2011 med sin nye Dexter-serie og udvidede samtidig Davis-serien.
Selv om Dexter-serien har været på markedet i 12 år, og Davis-serien er endnu ældre, så gælder det for begge mærker, at de løbende er videreudviklet og fremstår både smarte og solide. Og tilmed til konkurrencedygtige priser.
Karmann-Mobil Vans giver jer mulighed for at lukke op til naturen omkring jer.