Adria autocampere er yderst populære

Previous Next

 

Du møder navnet Adria alle vegne takket være deres gode kvalitet på autocampere og campingvogne.

 

Adria har et bredt sortiment

Adria autocampere og campervans – hvor friheden ved at udforske verden møder kvalitet og komfort. Adria er kendt for sine innovative designs, funktionelle løsninger og højeste håndværksmæssige standarder.

Uanset om du drømmer om en spontan weekendtur i naturen eller en længere rejse på tværs af landegrænser, giver Adria dig det perfekte køretøj til at gøre drømmen til virkelighed. Dyk ned i vores udvalg af pålidelige og moderne modeller, og lad os hjælpe dig med at finde den rette camper, der matcher din rejseglæde og behov.

Camper Vans

Adria Twin 2027 – frihed på fire hjul!

Den populære Adria Twin fortsætter i 2027 med endnu flere muligheder. Serien består af Twin Select, Twin Supreme og Super Twin – fra den funktionelle campervan til de mere eksklusive modeller.

Twin Select er det oplagte valg for dig, der ønsker en moderne og praktisk campervan med masser af komfort. Den fås på Fiat Ducato og har gasvarme som standard.

Twin Supreme løfter komforten yderligere med et mere eksklusivt interiør, mulighed for Alde-varme og nu også mulighed for hævetag, som giver to ekstra sovepladser og endnu større fleksibilitet.

Og så er der Super Twin – den mere kompromisløse campervan, hvor design, køreegenskaber og komfort går hånd i hånd. Bygget på Mercedes Sprinter og med 4x4 som standard.

Fælles for den nye generation er blandt andet moderne indretning, det åbne ”Cabin Loft”, panoramavindue, gennemtænkte opbevaringsløsninger og dieselvarme, der gør Twin velegnet til rejser året rundt.

 

Delintegreret

Adria Compact 2027 - den populære størrelse er blevet endnu mere innovativ.

Compact 2027 kommer i Select og Supreme – begge med det velkendte, slanke design, men nu med et endnu mere moderne udtryk, opdateret interiør og masser af ny teknologi.

Select byder på et lyst og nordisk interiør, mens Supreme går efter et mere eksklusivt udtryk med mørkere træfinish, sølvmetal lakering og flere premium-detaljer. Begge modeller bygges på Fiat Ducato med et hav af muligheder

Fælles for den nye generation er blandt andet Truma dieselvarme som standard og kompressorkøleskab, hvilket gør Compact endnu bedre egnet til komfortable rejser – også uden for højsæsonen.

Coral-serien - den nye generation Adria Coral 2027 er her!

Coral er blevet gennemgribende opdateret med et endnu mere moderne design, mere lys og en stærkere følelse af rummelighed. De store panoramavinduer kan nu åbnes, og den bredere åbning mellem førerhus og bodel giver en endnu mere åben og harmonisk kabine.

Coral fås i Select og Supreme. Select har et lyst, skandinavisk interiør, mens Supreme byder på en mere eksklusiv stil med mørkere træfinish og flere premium-detaljer. Supreme bygges på Fiat, mens Select fås på Citroën med Fiat som mulighed.

Som standard kommer den nye generation med dieselvarme (Truma 6D eller ALDE 4000D) og 142 liters kompressorkøleskab, ligesom DC/DC-lader, den eksklusive bagende.

Coral Supreme Mercedes-Benz er den velkendte Supreme model, men med kombinationen af Adrias innovative løsninger bygget på Mercedes-Benz med AL-KO undervogn.

Crossovers

Matrix-serien 2027 er blevet totalt redesignet.

Den populære Matrix er blevet opdateret fra top til tå med et mere moderne udtryk, nyt interiør og en lang række gennemtænkte detaljer.

Matrix fås i Select og Supreme. Select har en lys, skandinavisk atmosfære, mens Supreme byder på et mere eksklusivt udtryk med mørkere træfinish og flere premium-detaljer. 

En af Matrix' helt store styrker er naturligvis den populære hæve-/sænkeseng i fronten, som giver mulighed for ekstra sovepladser uden at gå på kompromis med den gode rumfornemmelse.

I 2027 får Matrix blandt andet dieselvarme (Truma 6D eller ALDE 4000D) som standard, 142 liters kompressorkøleskab, DC/DC-lader og en række vægtbesparende forbedringer, som giver mere fleksibilitet til bagage og udstyr.

Matrix Supreme Mercedes-Benz er den velkendte Supreme model men med kombinationen af Adrias innovative løsninger, bygget på Mercedes med AL-KO undervogn.

Alkove

Adria Coral XL 2027 – masser af plads til hele familien!

Coral XL er Adrias rummelige alkove-autocamper, skabt til familier og rejser med flere personer. Den store alkoveseng giver ekstra sovepladser uden at optage plads i opholdsrummet, mens de gennemtænkte indretninger giver masser af plads til både hverdag og ferie.

Den nye generation byder på et moderne design, endnu bedre udnyttelse af pladsen og en lang række praktiske detaljer. Fiat Ducato er basis, og der kan vælges mellem forskellige motor- og gearkassekombinationer.

Coral XL er desuden bygget med Adrias Comprex-karrosserikonstruktion og dobbeltbund, som giver god isolering, ekstra opbevaringsplads og komfort til rejser året rundt.

En rigtig familie-autocamper, hvor plads, komfort og funktionalitet er i højsædet.

 

Helintegreret

Adria Sonic 2027 – når komfort og luksus mødes

Den fuldintegrerede Adria Sonic er skabt til dig, der ønsker en autocamper med masser af plads, komfort og et eksklusivt udtryk. I 2027-programmet finder du Sonic Select, Sonic Supreme og topmodellen Supersonic.

Sonic Select er den elegante og moderne indgang til Sonic-serien med lyst interiør, hvidt eksteriør og Fiat Ducato som basis. Den leveres med Truma-varme og den praktiske elektriske front-hæveseng.

Sonic Supreme tager komforten et niveau op med sølvfarvet karrosseri, mørkere interiør, mere eksklusive detaljer og Alde diesel-varme. Også Supreme er bygget på Fiat Ducato og kommer standard med 180 hk samt automatgear.

Øverst i familien finder vi Adria Supersonic – den ultimative Sonic. Her er basis Mercedes-Benz med AL-KO-chassis, 170 hk dieselmotor, 9-trins automatgear og Alde-varme. Et kompromisløst valg for den, der ønsker det ypperste inden for komfort og køreegenskaber.

Fælles for Sonic-filosofien er den gennemførte, fuldintegrerede konstruktion, store panoramavinduer, rummelig garage, dobbeltbund og en indretning, der i høj grad føles som et rigtigt hjem på hjul.

Twin serien byder på komfort og frihed

Twin serien byder på komfort og frihed

Super Sonic med prisvindende design og komfort

Super Sonic med prisvindende design og komfort

Ny forbedret Compact serie

Ny forbedret Compact serie

Coral / Matrix Supreme i mørk træ

Coral / Matrix Supreme i mørk træ

Coral / Matrix Select i nye farver

Coral / Matrix Select i nye farver


 

Video: Se præsentationer af disse modeller

På grund af dine cookieindstillinger er det ikke muligt at vise indholdet på vores side. Så benyt enten eksternt link eller opdater dine cookieindstillinger.

På grund af dine cookieindstillinger er det ikke muligt at vise indholdet på vores side. Så benyt enten eksternt link eller opdater dine cookieindstillinger.


 

Kvalitet kendetegner Adria

Uanset om det er begynderklassen AXESS, mellemklassen PLUS eller luksusklassen SUPREME bygget på Fiat Ducato, så ønsker Adria kun at bygge med en overbevisende høj kvalitet. Stort set alle deres autocampere er opbygget med glasfibervægge og -tag. Set med snedkerøjne er inventar og møblement bygget med de allerbedste materialer, en utrolig samlekvalitet og finish. Derudover kommer et højt udstyrsniveau, der er afpasset til hver serie og prissegment.

Den mest solgte autocamper
Adrias kraftige ekspansion har betydet, at Adria ofte er den mest solgte autocamper i Norge og Sverige. Uanset hvor du bevæger dig i Europa, dukker der tit en Adria autocamper op omkring næste hjørne.

Baggrunden for denne succes ligger blandt andet i den høje produktions- og samlekvalitet, det høje udstyrsniveau og holdbarheden. Endelig har Adria formået at lave autocampere med en pæn stor frivægt. I mange lande er politiet blevet mere opmærksomme på autocampernes vægt, og vi kan se, at mange købere i højere grad vælger autocampere, der kan køre “lovligt” – set i forhold til køretøjets totalvægt.

Hent brochurer for Adria autocampere og vans her

 

Autocamp har forhandlet Adria siden 2009

Autocamp er forhandler af Adria autocampere i Danmark. Det er vi meget stolte over, da vi mener Adria er blandt de absolut bedste producenter i branchen.

Adria autocampere kom til Danmark i 2009, og vi var med fra starten. Vi har siden da opbygget et stort kendskab til Adrias modeller og har fantastisk gode erfaringer med dem.


 

Adria autocampere - en historisk succes

Adria sendte sin første campingvogn på markedet i 1965 og voksede hurtigt til at være blandt de største producenter af campingvogne i Europa. Med al den viden og erfaring herfra udviklede Adria sin første autocamper, der i 1982 blev solgt under navnet Adriatik. Siden er det gået slag i slag for virksomheden. Således kunne Adria i 1995 som én af de første europæiske producenter præsentere sin Campervan.

Den første delintegrerede model fik navnet Coral og kom til salg i 1998. Så kom turen i 2010 til at lave det helintegrerede flagskib Sonic. Da Adria i 2020 kunne fejre sit 55-års jubilæum blev det markeret med de nyeste generationer af autocampere: Matrix og Coral.

Adria er mange gange i årenes løb blevet kåret som den mest solgte autocamper i Europa. Og selv om Adrias eventyr startede med campingvogne, så har virksomhedens store succes inden for autocampere betydet, at den i dag producerer flere autocampere end campingvogne.

Adria bliver bygget i Slovenien på en topmoderne fabrik

Adria bliver bygget i Slovenien på en topmoderne fabrik