At rejse gennem Karpaternes smukke landskab, er som at rejse i en tidsmaskine. Bjergene har absorberet det hele – krig, fred, fakta og fiktion. Tilbage i 2010 kørte Jeremy Clarkson, fra TopGear, på Transfagarasan, der forbinder Rumæniens østlige del med Transsylvanien, og bekendtgjorde at det nok var verdens bedste vej.
I 2021, 2022 & 2023 har Ayo Hansen gjort ham kunsten efter – tag med på en spændende rejse i Rumæniens Skatkammer af myter og virkelighed. Ayo kører rundt i en Lineo T 690 G. En model du kan læse mere om her.
Skrevet af Ayo Hansen
Affjedringen i bilen kommer til sin ret, som jeg bumper op og ned ad den hullede vej, og jeg sender jævnligt en lettelsens tanke til autocamperens godt polstrede sæde under mig, imens jeg snegler mig afsted mellem markerne hvor heste, børn og hunde render omkring mellem hinanden imens de voksne arbejder i markerne som de har gjort det i generationer.
Da jeg første gang hørte navnet Transsylvanien, som en rejsedestination, var det mørke slotte på toppen af sneklædte dunkle bjerge og sorte smedejernsporte med store skilte der forbandede enhver uindbudt indtrængen, der først ramte min hjerne. Efterhånden er jeg dog blevet klogere, og i virkeligheden er Transsylvanien ikke dyster men en region i det centrale Rumænien, med en helt unik historisk fortælling og uendelige kulturelle oplevelser at gå på opdagelse i. Transsylvanien har et af Europas bedst bevarede middelalderlandskaber og her er brostensbelagte gader, der let fører dine tanker til Ærøskøbings toppede brosten, pastelfarvede huse der minder om Nyhavn og hemmelige passager der fører dig på opdagelse i de mange saksiske kirker fra UNESCO's verdensarvsliste der står stolt, knejsende over regionen.
Fra det smaragdgrønne vand ved Danube (Donau) til de højeste bjergtinder i Karpaterne er der skønhed og naturrigdomme at finde. Underjordiske saltminer, mudder vulkaner og de nærmest endeløse kanaler i Danube Deltaet. I den sydøstlige del af landet er der landsbyen Eftimie Murgu, hvor de lokale den dag i dag bruger 22 vandmøller til at forarbejde deres afgrøder og Apuseni med mere end 400 underjordiske huler i området, hvoraf den længste er imponerende 47 km lang og indeholder den største underjordiske gletsjer i Rumænien.
Sighisoaras små hyggelige gader.
Udsigten på den kendte vej, Transfagarasan, er altid spektakulær.
Er du mere til at vandre, eller klatre, findes der imponerende mængder afmærkede ruter og gode klatrespots spredt ud over de bjergrige egne af landet. Det er også her du finder imponerende vandfald, ligesom de brune bjørne er en del af den største europæiske bestand.
Herude mellem bjergene forsvinder nettet og det er ikke længere det vi ser i tv og lytter til i radioen der styrer hvad vi kan lide, her er der bare naturen og det nu, vi lige nu er i. Transfagarasan er 90 kilometer lang og med en højde på 2042 meter er Transfagarasan den anden højeste vej i Rumænien – lige efter Transalpina der med sine 2145 meter er den højest beliggende vej i Rumænien.
Vi skal spise godt, for i en verden der på mange måder har mistet sin smagssans, er Rumænien noget helt særligt. Her bruger og formidler man de lokale gode råvarer, hvor vejen fra jord til bord er kort, nænsom og med mindst mulig påvirkning på miljøet. Det er bæredygtigt og det er godt.
Rumæniens jorder er næringsrige og gavmilde med afgrøderne. Du finder derfor friske grøntsager, honning fra bierne i Transsylvanien, lokale oste, øl og brød bagt over åben ild på markederne og langs vejene. Her er chokolade, sæber og gode vine. Alt sammen dyrket, produceret og formidlet helt lokalt. Det er her du for alvor kan gøre en forskel, når du alligevel skal proviantere, for det er gode bæredygtige alternativer fra lokale farmere og på den måde er du med til at give tilbage til det land du besøger. Det her, dét er Rumænien når det er bedst.
Du kan læse mere om turen i 2024 her
