Når toiletbesøg kun efterlader lidt aske

Dato: 30- 03- 2021

Det lyder som et eventyr, men det er ganske sandt. Cinderella Travel er et forbrændings-toilet, der kun efterlader lidt aske.

Hos Autocamp har vi for første gang eftermonteret denne toiletløsning, der gør camperlivet dejligt meget nemmere. Når 4 personer har været på rejse i 1 uge, har toilettet omdannet deres afføring, urin og toiletpapir til blot 1 kop aske, der kan tømmes i almindeligt affald.

Askepot-toilettet kører på propangas og anvender 12 V strøm til styringen. Forbrændingen sker ved op til 900 grader og er en yderst hygiejnisk og miljøvenlig løsning uden toiletkemi.

Et yderst brugervenligt toilet
Det er ganske enkelt at bruge et askepot-toilet:

  • Løft toiletlåget og brættet
  • Læg en Cinderella toiletpose i skålen
  • Slå brættet ned
  • Sæt dig og gør hvad du skal
  • Luk låget
  • Tryk på ‘skylleknappen’ og posen ryger i forbrændingskammeret.
  • Nu er toilettet atter klar til brug

Den norske producent anbefaler, at man tømmer asken 1 gang om ugen - eller når toilettet selv kræver tømning.

Prisen - hvad med prisen?
Eventyret om Askepot ender lykkeligt, hvor hun får sin prins og bliver prinsesse. Så fin behøver man ikke at være, for at anskaffe sig et Cinderella Travel, men der skal en pæn pose penge til.

Det kræver nemlig dygtige fagfolk at installere og indbygge toilettet, der har et luftindtag under vognens bund og en skorsten, der er ført ud gennem taget. Lugtgener fra skorstenen er der ingen af takket være en katalysator.

Den samlede pris for toilet og installation løber op i ca. 50.000 kr., mens 500 indlægsposer koster ca. 370 kr. Gasforbruget er ca. 160 gram pr. toiletbesøg.

Til gengæld sparer du besværet med at finde tømningsstationer, at jonglere med og rengøre toiletkassetter og udgiften til toiletkemi.

Et gennemprøvet norsk produkt
Cinderella Travel er produceret i Norge og kom på markedet i 2013. I dag er det kendt for sin høje kvalitet og lange levetid. Det er en videreudvikling af de stationære forbrændingstoiletter, der siden 1999 har været installeret i mange norske hytter og naturområder, fra Cinderella Eco Group.

 

Vil du høre mere om denne eventyrlige løsning?

Kontakt Jan Clemmensen jc@autocamp.dk eller ring til tlf.: 7025 4300 lokal 2


 

Et kig ned i kummen afslører, at dette toilet er noget særligt

Et kig ned i kummen afslører, at dette toilet er noget særligt

Skorstenen er bygget ind i et højt skab ved siden af toiletrummet. Da røgen er varm, er skorstenen gemt i en stålkasse.

Skorstenen er bygget ind i et højt skab ved siden af toiletrummet. Da røgen er varm, er skorstenen gemt i en stålkasse.