Vicky Knudsen. Du kender hende sikkert fra ‘Vild med dans’ og naturkonkurrencen ‘1 døgn, 2 hold, 3 dyr’ på TV2. Hun er lige kørt afsted i en autocamper for første gang.
Den 34-årige biolog, forfatter og naturformidler er altid frisk på nye oplevelser i naturen, og i en autocamper er hun fri og kan hurtigt komme frem til nye naturoplevelser.
Vil finde rav, se fugle og ulv
Vicky er kørt fra Autocamp med sin veninde Camilla på en lille uges rejse langs den jyske vestkyst. De to biologers mål er at se masser af fugle, finde rav og andet spændende, som havet har skyllet ind. De har tilmed et lysegrønt håb om at få et glimt af en ulv, når de nu er i Jylland.
I deres van - en Hymer Free S 600 - kan de overnatte bekvemt med naturen på nærmeste hold. Camperen har køkken med kompressor-køleskab, kombineret toilet og bad samt en siddegruppe, hvor de kan spise, hygge og arbejde undervejs.
Læs mere om Vicky
Vicky er forfatter til bogen Vickys vilde verden, der udkom sidste år på Politikens Forlag. Hun er selvstændig naturformidler, foredragsholder og dyreekspert på både tv og radio - ´Vildt naturligt´ på DR P1.
Vicky medvirker i tv-programmet ‘1 døgn, 2 hold, 3 dyr’ på TV2, hvis 18 afsnit blev vist fra 2017-2020. For tiden optager de 5. sæson. Og den glade og meget snakkende fuglenørd (som hun kalder sig selv) nåede at danse med i 5 programmer af ‘Vild med dans’ sidste år.
Prisen som Danmarks bedste naturformidler har hun også modtaget.
På grund af dine cookieindstillinger er det ikke muligt at vise indholdet på vores side. Så benyt enten eksternt link eller opdater dine cookieindstillinger.
Du kan følge Vicky og Camillas oplevelser i autocamper på Vickys Instagram ligesom Autocamp bringer højdepunkter på autocamp.dk og Facebook.
På grund af dine cookieindstillinger er det ikke muligt at vise indholdet på vores side. Så benyt enten eksternt link eller opdater dine cookieindstillinger.