Autocamp holder lukket 26/8 - 29/8, da vi alle tager på Campingmesse - Caravan Salon 2021 i Düsseldorf - for at se nyheder og møde vores producenter.
Vigtig info
Autocamp holder lukket 26/8 - 29/8, da vi alle tager på Campingmesse - Caravan Salon 2021 i Düsseldorf - for at se nyheder og møde vores producenter.
Vigtig info

Populært ekstraudstyr til autocampere

Er du på udkig efter mere udstyr til din autocamper, så den bliver endnu bedre?

Hos Autocamp har vi lang erfaring med at give vores kunder endnu større glæde af deres vogne. Her kan du læse om det ekstraudstyr, som vi oftest monterer. Nogle gange skal der ikke så meget til, før dine muligheder bliver en del større, når du udbygger din autocamper.

AIRCONDITION
Nogle kunder foretrækker at få monteret et aircondition-anlæg ovenpå vognen. Vi benytter primært anlæg fra Truma.

ALARMER
Med et alarmanlæg fra Thitronik bliver du advaret og undgår grimme overraskelser. Gasalarm, kuliltealarm, narkosealarm og tyverialarm.

ANHÆNGERTRÆK
Skal du have en trailer, en båd, en campingvogn eller blot en holder til motorcykel, scooter eller cykler med på farten, så kan et anhængertræk give mange muligheder.

APP-STYRING
Det er blevet populært at kunne styre sit varmeanlæg fra sin mobiltelefon. Så kan du vælge rumtemperaturen inden du kommer frem til camperen. ALDE og Truma har app-styring. Det kræver tilslutning af et modul med Simkort. Hymer er også på vej med et system, ligesom Adria allerede har det.

BAKKAMERA
Med et kamara bag på din camper har du fuldt udsyn, når du skal parkere og bakke vognen på plads. En del kameraer virker også under kørslen, så du kan se, hvad der ligger lige bag dig og måske overhaler.

BATTERI i bodelen
Et ekstra batteri betyder, at du med 2 bodels-batterier ikke skal bekymre dig om dit strømforbrug. Vi installerer 2 typer batterier: AGM eller Lithium. Førstnævnte er billigst, mens sidstnævnte vejer mindst og holder længere. De fås med Bluetooth, så du kan følge dit strømforbrug på din mobiltelefon.

BRANDSLUKKER
Der er forskel på brandslukkere, så vælg én der ikke ødelægger din vogn, hvis du bliver nødt til at slukke en brand indenfor. 

CYKELHOLDER
En udvendig cykelholder er utrolig nyttig, hvis du ikke har plads til cykler i autocamperens garage. Du vælger, om der skal være plads til 1-4 cykler. Vi fører Thule og Fiamma cykelholdere.

DØRLÅSE
Ekstra låse fra HEOSafe på døre og garage holder ubudne gæster ude. En beskeden udgift kan spare dig for megen ærgrelse og besvær efter indbrud.

GASBAGEOVN
Med en gasbageovn fra Thetford kan du bage, lave ovnretter eller varme færdigretter, når det passer dig. 

GASUDTAG
Hvis du griller meget, kan du få et gasudtag til din gasgrill. Herved slipper du for at slæbe gasflasken frem og tilbage, hver gang grillmesteren skal i sving.

LUFTAFFJEDRING
Med luftaffjedring på bagakslen får du bedre kørekomfort, og camperen får bedre stabilitet. Samtidig kan du regulere højden alt efter terræn. Vognen får større frihøjde og forbedring af udhængsvinklen (færger, portindkørsler).

MARKISE
De fleste får en markise på deres autocamper. Vi monterer markiser fra Thule og Fiamma. De fås i flere længder med enten manuel eller elektrisk ud- og indrulning. Vælg farve på markiseboks og -tekstildug. Diverse tilbehør i form af markisetelt og sider samt ekstra ben.

NAVIGATIONSANLÆG
Er du træt af at bruge din mobiltelefon som vejviser, så få dig et rigtigt navigationsanlæg. Vi installerer oftest Zenec, der har en 9" skærm,  DAB- og FM-radio, Apple CarPlay m.m.

PENGESKAB
Skulle de ubudne gæster komme ind, kan du sikre jeres værdigenstande med et fastboltet pengeskab i stål.

SOG TOILETUDLUFTNING
SOG er en smart ventilator, som suger ubehagelige dufte ud af toiletkassetten. Luften trækkes ud af kassetten og sendes gennem et kulfilter ud i det fri, så der heller ikke opstår grimme lugte uden for vognen. Du behøver derfor ikke bruge kemi i toilettet.

SOLCELLER
Ønsker du at få mere strøm på dine batterier, så du kan fricampe? Solceller på taget gør dig fri - også på stellpladser, når andre har taget de tilgængelige strømstik. Vi installerer solceller af mærket Lilie på enten 100 W eller 130 W sammen med en Votronic regulator. Mange dobler op, når de er i gang og får enten 2x100 W eller 2x130 W. 

STØTTEBEN
Skal din autocamper stå helt stabilt, når I parkerer, kan du få støtteben monteret. Vi fører både hydrauliske og manuelle støtteben fra E&P og ALKO.

TOILET med afbrænding
Det norske Cinderella Travel afbrændingstoilet kører på gas og efterlader kun en smule aske. Du slipper for at finde tømningssteder og tumle med og rengøre toiletkassetter. Læs om det eventyrlige Askepot-toilet

TRACKER
Hvor befinder din autocamper sig? Med en DEFA-Tracker kan du altid lokalisere den. Nogle forsikringsselskaber kræver, at autocampere i den dyre ende har en tracker installeret.

TV
Et fastmonteret TV på væggen eller ét der køres frem fra et skab? Mulighederne afhænger af din campers indretning. Nogle ønsker antenne på taget - andre en parabol. 

TV-UDTAG
Vil I kunne se tv udenfor under markisen? Så kan et strømstik og antennestik i et kombineret udtag være sagen.

VANDFILTER
Med et 3M vandfilter kan I drikke vandet direkte fra autocamperen. Vandet er renset for bakterier, parasitter, lugt, farve og smag af klor, plastik og metal. Filteret skal skiftes hvert halve år.

VANDUDTAG
En udebruser til at skylle saltvandet af dig og dit vandudstyr - eller spule mountainbikes og vandrestøvler efter en vild rute. Med et fast vandudtag skal du bare skrue slangen på og tænde for vandet.

VENTILATOR
I stedet for taglugen over køkkenet vælger mange at få indsat en Thule Vent ventilator, der både kan virke som emhætte og sikre luftudskiftning takket være sine 12 hastigheder. Et fint alternativ til aircondition, og så vejer den blot 4,5 kg.